Dokumentet kan frit anvendes mod angivelse af kilde

               " UHM.... ALTERBRØD! "

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

.... råbte Daniel på 12 år, da han på vej ind i kirken med sine forældre spottede det store friskbagte brød på alterbordet. Det var kendeligt på både tonefald og lydstyrke, at forventningen til den kommende times gudstjeneste steg adskillige grader ved udsigten til en nævefuld frisk, hjemmebagt brød.


Jeg har som præst bagt til gudstjenesten gennem mange år. I begyndelse til særlige lejligheder, når der var mange børn, men efterhånden, som jeg selv blev optaget af altergangens langsommelighed, og en del voksne tillige udtrykte deres tilfredshed med alterbrødets fasthed og mængde, gled bagningen de senere år af min præstetid ind som et fast gudstjenesteforberedende ritual søndag morgen.


Kirkekorets interesse gjorde også sit. Måske kom mange af børnene afsted uden morgenmad - og måske kendte de kun det kedelige købebrød hjemmefra. Ihvertfald begyndte de sponant at "plyndre" altrerbordte efter gudstjeneste. Så drog de i flok ud gennem kirkekaffens mylder i våbenhuset med brødstykkerne hævet mod mig i triumf, som om de havde gjort en værdifuld erobring.

Fra Trine som havde en egen glæde ved det friske brød, måtte jeg indkassere lydelige bebrejdelser, mens hun passerede, når jeg en enkelt søndag var faldet tilbage til oblatens klassiske form.

Jeg har derfor i reglen bagt rigeligt, så de har til hjemvejen. Ikke mindst da jeg opdagede, at et søsterpar fra koret ofte bragte stumper af alterbrød med hjem til fars og mors morgenbord som en særlig delikatesse.


Præmisser

Brødet er nybagt, når det deles ud. Det ser godt ud, det smager godt og har en god, let struktur og skorpe, så det er spændende for munden at arbejde med.

Brødet skal være så stort, at alle kan se det ske, når det brydes under indstftelsesordene 

De enkelte stykker skal under præstens uddelingen kunne brydes af med minimal berøring.


Hæveproces

Brød til højmessen skal således bages om morgenen, men dejgen kan selvsagt sættes over om aftenen med en meget lille mængde gær - og i en lind og rørbar tilstand. Nattehævning giver en fin krumme.

Sætter man dejgen i køleskab natten over skal man være opmærksom på, at det tager tid at lune den op og få gæringsprocessen i gang igen. Tidligt om morgenen tilføres dejgen frisk gær og æltes med nyt mel op til en passende fasthed.


Alterbrød kan fint blot være fladt, så er det lettere at bryde. Derfor skal dejgen være lind og let at brede ud på en bageplade. Udbredt må den ikke være over 1 cm i højden, for at stykkerne ikke skal blive for store.

Et fladt rundt brød 30-40 cm i diameter giver en god visuel oplevelse i kirken.


Brødet sættes til hævning et lunt sted - f.eks. i ovn på 30-40 grader., og når det er hævet op, sættes ovnen på 250 grader.

Man slicer nu brødet i passende tern - f.eks. 2x2 cm - med en pizza-slicer, og brødet heler igen i de 10-15 min, mens ovnen varmer op.

Man kan ikke slice med en kniv. Det skader brødstrukturen så meget, at den ikke kan hæve ordentligt op.

Når ovnen er varm oversprøjtes brødet forsigtigt med vand - f.eks. med en forstøver - og sættes ind. Man kan også smide en ½ dl vand i ovnen. Vanddampen forsinker skorpedannelsen og øger hævningen, så brødet bliver let og luftigt.

Bagetid 8-12 min.


Brødsbrydelsen

Fordi brødet er blevet slicet lige inden bagningen, vil stykkerne hænge tilstrækkelig godt sammen til at bordet forbliver helt, men bruddet gør det let dels at bryde brødet i sin helhed, dels at brække de enkelte stykker af under uddelingen.

 

Tidsforbrug

Bageprocessen om morgenen er ikke tidskrævende. Effektivt bruges måske 30 min. udstrakt over et par timer, hvor man kan gå til og fra.


Mel og vand

Nedenfor er angivet en standardopskrift, men jeg har selv med glæde varieret meget.

På den ene side må brødet ikke være for "tamt" smagsmæssigt - dvs. kun hvidt mel. På den anden side må det ikke være for tungt af grovmel, fordi det i så fald vanskeligt kan hæve op til en appetitlig luftighed. Det må ikke være klægt.

Brug økologisk mel, som giver en spændstig dejg, italiensk pizzamel, som giver lethed, speltmel som giver smag og hævekraft.

Hele kerner o.lign. opleves let som et fremmedelement under nadveren.

Til evt. drys kan man bruge fuldkornsmel, som let hænger ved den våde brødoverflade.



Opskrift - forslag

30 gr. gær

500 gr hvedemel - højt proteinindhold

150 gr grahamsmel eller fuldkornshvedemel

10 gr salt

½ dl olivenolie

2 spsk mørk sirup

½ l lunkent vand


Lad først grovmelet trække vand i nogle minutter, inden hvedemelet kommes i.


 

 

 

 

 

illutrationer: Gitte Buch

 


 

kirkevandring.dk © 2008

www.kirkevandring.dk