Dokumentet kan frit anvendes mod angivelse af kilde

                                   VEJLEDNING I FASTEPRAKSIS

 

 

 

 

 

 

 

 

 

EN FASTE- OG LIVSFORNYELSESPROCES

 

 

 

Denne vejledning(1) er udformet med henblik på individuel tilrettelæggelse af en faste- og livsfornyelsesproces. Men kan selvsagt også anvendes, hvis en mindre gruppe vil følges ad, med den mulighed for støtte det giver at vide, at man ikke er ene om at konfrontere sine vanskeligheder - og huske Gud!

Følges man med andre, er det en god idé ikke at intervenere i hinandens proces, fordi hensigten med dette forløb er gennem praksis at oprette kontakt til Gud - og en dialog.

 

Tanken er at bruge faste- og påsketidens gudstjenester som forankringspunkter i processen, sådan at man former et livsproblem som en bøn til Gud om hjælp, og bærer denne bøn med sig gennem perioden uden at søge at løse den eller at få svar.
Man kan vælge sig påskedagens gudstjeneste som den tid og det sted, hvor man fokuserer kontakten til det hellige og beder og svar og hjælp.

På denne måde bliver fasteperioden en bevidstgørelses- og beredelsestid til konkret livsfornyelse.


 

ET ARBEJDSPUNKT

 

Et arbejdspunkt er det konkrete livsproblem, man vælger som fokus for sin fornyelsesproces.
Måske ved man sikkert fra start, hvad ens anliggende er. Men er man i tvivl, kan man identificere sit anliggende efter denne vejledning. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at formulere bønnen om hjælp tydeligt og gerne skriftligt.

 

1. Tegn en cirkel på et papir og associer frit på den uro, der nøder sig på. Skriv ordene ud fra cirkelens kreds. Store og små indfald. Tænk ikke, og udelad ikke noget.

2. Iagttag hvad du har skrevet ned, og lad din opmærksomhed og intuition selv finde det mest intense ord. Dette ord er udtryk for din uro – og for dit  anliggende. Skriv ordet ind i centrum af cirkelen. Hvis flere ord nøder sig på, så lad dem have lige betydning en tid, men vælg til sidst ét.

3. Gør dig fortrolig med det ord, du har valgt. Mærk på de følelser og stemninger, ordet bærer med sig. Gør dig klart, at dette er dit anliggende, og dit motiv til at søge Guds hjælp.

4. Formulér en kort sætning, der udtrykker din bøn om hjælp, om klarhed, om støtte el. lign. Skriv bønnen ind i cirkelen, og læg dig den på sinde. Bønnen bærer og udtrykker dit arbejdspunkt

5. Vurdér til slut, om det er realistisk at skabe ændring i dit liv på det felt, dit anliggende dækker.

 

DAGLIGDAGE OG SØNDAGE

Arbejdspunkt som en bøn om hjælp, der samtidig husker Gud, bringer man med sig. Man husker og føler sit livsproblem, og husker og føler bønnen som en ihukommelse af Gud. Det er vigtigt ikke at søge at løse problemet, men iagttage, at det er en del af ens liv - og at man faktisk ikke har styrke og magt til at løse det ved egen kraft.
Man kan forankre ihukommelsen på forskellig måde. Den kan være led i et dagligt morgen- eller aftenritual, eller man kan brede det ud mere intuitivt og f.eks. søge at knytte det til åndedraget.
Går man i kirke, så lad vejen til kirke, selve gudstjenesten samt vejen hjem være tonet af denne opmærksomhed.
Det er vigtigt ikke at påføre sig opgaven som en anstrengelse. Prøv at forstå processen som oplæg til en dialog med den Gud, som vil dig det vel.

Man skal være opmærksom på, at det kan være vanskeligt at holde arbejdspunkt og dets problematik i fokus igennem hele fasteperioden. Man kan enten lade det gå på stand-by midt i perioden - eller f.eks. først starte processen ved Midfaste.

 

PÅSKEUGEN

Påskeugen gennemspiller overgivelsens arketype og udtrykker i Jesu livs afslutning den mytiske erkendelse,  at nye livsmuligheder opstår i overgivelse til det, som er vilkår og virkelighed. Eller som indsigten lyder i Jesu mund: "Den der søger at redde sit liv, skal miste sig selv, men den, der mister det, skal vinde det" (2).
Man bringer sig i fase med påskeugen ved at fordybe sin kontakt til arbejdspunktet: ved at mærke og føle sin smerte over at dette livsproblem findes og sin sorg eller ærgrelse over ikke at have magt til at ændre. Man tager sin lidelse på sig - og overgiver sig.
------  og går til kirke søndag morgen i forventning om, at det hellige hjælper (3)- at det hellige giver svar - og giver støtte

Gå til kirke - om muligt - giv dig tid - og gør dig bevidst, at du går fra dit hjem til det helliges sted.

 

1. Trådt ind gennem kirkedøren er du i det hellige rum: kirkerummet og tidsrummet - ved landsbykirken sker det måske allerede ved kirkegårdslågen. Herinde er ifølge sagens natur alt helligt. Hér frem for noget sted  er Guds Ånd nær.

2. Svar på dit spørgsmål kan derfor komme fra alle sider, og kilden til din trøst kan springe fra det mest uventede sted.

3. Det er ikke meningsfyldt at holde arbejdspunktet i bevidstheden, for du har allerede holdt det  så længe, at bevidstheden er opfyldt af det og af opmærksomheden på Gud. Du har været opmærksom på fortiden. Det hellige er nu. Og fremtiden ligger i Guds hånd. Lad fortid og fremtid fare, når de melder sig i bevidstheden. Husk nu’ets åbne mulighed.

4. I dette hellige rum indstiller du dig hengivent, modtagende og tømt for refleksion. Du er nær ved dit anliggende og åben for hjælp.

5. Svaret kan fødes af en venlig kontakt. Eller du mærker en usynlig impuls fra en anden kirkegænger. Måske en  sætning i præstens prædiken, en salmelinie – eller en intuitiv indsigt, der uventet slår ned.

 

 

BESLUTNING


Det svar eller den oplevelse af kontakt, du modtager under gudstjenesten, må omsættes til handling. Gør det allerede på vejen hjem. Kontakten er ånd - og må forbindes med konkret realitet, for at give nyt liv.
Den livsfornyende beslutning skal være realistisk og overkommelig. Sæt målet lavt i tillid til at den første lille og overkommelige forandring, som lykkes, trækker flere og større med sig. Gælder beslutningen eksempelvis begrænsning i forbrug af mad eller alkohol, så gør det f.eks. tidsbegrænset: en uge, eller blot en dag - og revurder så situationen.

Gælder det en ny etik, så udvælg få og bestemte situationer, hvor det nye skal udfoldes.
Livsfornyelse er indlæring af nye vaner - med den støtte kontakten til det hellige giver.
Og søg at være opmærksom på, hvordan du i realiseringen af dit nye liv er i pagt med Gud - og med Guds vilje med dig. - og med den der siger: "Se jeg gør alting nyt.".

Peter Ruge feb. 2009

 

 

 


Noter

1) En grundig introduktion til denne metodiske praksis findes i bogen "Kirkevandring -  en spirituel praksis", af Peter Ruge udgivet på RPF 2008, hvor den er forbundet med pilgrimsvandringens arketype.

Yderligere inspiration og hevisninger til relevante salmer og bibelsteder kan man fnde i Elisabeth Lidelle:"Den lille Pilgrimsbog. RPF 2004.
2)   Luk. 17.33
3) "Jesus" betyder på hebraisk: "Gud hjælper" eller "Gud frelser".

 

 

 

 

 

 

 


 

kirkevandring.dk © 2008

www.kirkevandring.dk